Manosfære-rapporten holder ikke

November 2026

Staten har betalt 700.000 kroner for en undersøgelse af unge mænds feeds. Tallene i den peger den modsatte vej af overskrifterne.

I juni 2025 afsatte ligestillingsminister Magnus Heunicke og digitaliseringsminister Caroline Stage 700.000 kroner til at kortlægge manosfæren i Danmark. Undersøgelsen skulle blandt andet vise, hvor meget danske drenge og unge mænd møder indholdet, og hvem aktørerne er. Den skulle også se på, om der findes tilsvarende mandehadske fora.

I oktober 2026 kom rapporten fra Center for Digital Pædagogik (CFDP) og Analyse & Tal. Budskabet var, at algoritmer på få minutter fører unge mænd ind i manosfærens kvindehad. Ser man på, hvordan undersøgelsen er lavet, peger tallene den modsatte vej.

Hvad undersøgelsen faktisk viser

Rapporten bygger på to slags data. Den første er otte falske TikTok-profiler, som forskerne selv har oprettet. Profilerne forestiller drenge på 16-19 år med interesser i fitness, dating, investering og gaming. Det er herfra, overskriften om "tre minutter" kommer. Når man selv vælger interesserne, måler man, hvad algoritmen gør med netop dem. Man måler ikke, hvad danske drenge oplever.

Den anden er TikTok-data fra 29 rigtige unge mænd mellem 15 og 22 år gennem et helt år. Forfatterne skriver selv, at de 29 ikke er repræsentative. I deres feeds fandt forskerne i gennemsnit 5-6 videoer om ugen, som de kalder manosfæriske. Det skal ses i forhold til knap 3,3 millioner stykker indhold i alt. Regnet om svarer det til omkring en kvart procent, altså cirka én video ud af 400.

Det er ikke et billede af en generation på vej ind i kvindehad. Det er et billede af unge mænd, der i 399 ud af 400 tilfælde ser noget helt andet.

Opgaven var at finde aktørerne

Ministrene bad om at få kortlagt, hvem aktørerne i en dansk sammenhæng er. Rapporten peger ikke på danske aktører, og det manosfæriske indhold, de unge mødte, var udenlandsk. Hvis det er resultatet, så er det vigtigste fund, at manosfæren i Danmark i det væsentlige er et importeret fænomen, der fylder en kvart procent af feedet. Det burde have været overskriften.

Samme miljø skriver definitionen

Efter rapporten er artiklen om manosfæren i Lex, Danmarks Nationalleksikon, blevet opdateret. Den er skrevet af fagkonsulent Sandra Halskov fra CFDP og ph.d. Rikke Peters fra UCL, og den henviser til CFDP's egne rapporter. Det samme miljø laver altså både undersøgelsen og den definition, som medierne bagefter citerer.

Definitionen er bred. Lex beskriver manderettighedsaktivister som en af de store manosfære-grupperinger i Danmark og nævner kritik af det danske familieretssystem som et af de lokale temaer. Det betyder, at fædre og organisationer, der kritiserer familieretten, risikerer at blive læst som en del af manosfæren. Retfærdigvis skriver Lex også, at manosfæren ikke skal forveksles med mandefællesskaber og mandebevægelser, der arbejder for mænds trivsel og rettigheder. Men artiklen nævner ikke ét dansk eksempel på, hvem der så er manosfæren.

De danske miljøer blev ikke spurgt

MandLige er ikke bekendt med, at forfatterne har talt med de danske miljøer, der faktisk henvender sig til unge mænd: organisationer som Manderådet og Kønsdebat, mandegrupper og selvudviklingsgrupper, og debattører som Allan Schmidt, Tobias Petersen, Kåre Fog, Asger Garde, Thomas Finn og Thomas Soltau. Mange af dem kritiserer dele af den nuværende ligestillingspolitik, men arbejder samtidig for ligeværd mellem mænd og kvinder. Når de ikke bliver spurgt, risikerer en hel bevægelse at blive puttet i samme kasse som Andrew Tate.

Ministeren i Deadline

I DR's Deadline den 28. oktober blev ligestillingsministeren spurgt flere gange, om problemet er så stort, som undersøgelsen antyder. Hun endte med at henvise til, at indholdet findes derude, og at undersøgelsen er en god anledning til at tage debatten. Hun gav samtidig udtryk for, at Danmark aldrig har haft så søde og empatiske unge mænd som i dag. Det er måske undersøgelsens vigtigste resultat, selvom det kom fra ministeren og ikke fra rapporten.

Kritikken står ikke alene. Berlingske har bragt en kommentar om rapporten under overskriften, at dårlige undersøgelser kan være værre end ingen undersøgelser.

Spørgsmål, der bør stilles i Folketinget

  1. Hvem foreslog undersøgelsen, og hvilken viden lå til grund for, at der var et problem i Danmark?
  2. Hvorfor bygger en undersøgelse til 700.000 kroner på 29 ikke-repræsentative unge og otte falske profiler?
  3. Opdraget var at kortlægge aktørerne. Hvorfor peger rapporten ikke på danske aktører, og blev det undersøgt, om der findes tilsvarende mandehadske fora, som opdraget også nævnte?
  4. Mener ministeren, at en kvart procent af unge mænds feed er et samfundsproblem?
  5. Hvorfor har forfatterne ikke talt med de danske mandeorganisationer og debattører?
  6. Er ministeren tilfreds med undersøgelsen, og vil ministeriet bruge CFDP igen?

Det andet synspunkt

Fortalerne for undersøgelsen vil sige, at algoritmer kan skubbe kvindefjendsk indhold ud til unge, der ikke har bedt om det, og at det er værd at vide, også selvom omfanget er lille. Det er rimeligt. Men så skal rapporten også sige tydeligt, at omfanget er lille, at indholdet er udenlandsk, og at der ikke er fundet danske aktører.

Michael Bang, initiativtager til MandLige og tidligere aktiv i Manderådet

Kilder

Har du rettelser, eller er du omtalt i indlægget og vil give dit svar? Skriv til info@mandlige.dk, så bringer vi det.

Tilbage til bloggen